Kunst & Krea Camp – uge 27 - Ung i Rudersdal
Er du vild med at tegne, male og sy – og elsker du at skabe dine egne designs? Så kom og vær med på Kunst & Krea Camp, hvor vi i fire sjove og kreative dage eksperimenterer med farver, tekstiler og fede teknikker.
Vi skal:
- Male og tegne på lærreder, papir og genbrugsmaterialer
- Sy vores egne accessoires som totebags, tubetoppe, scrunchies eller sjove puder
- Designe og dekorere tøj med tekstilmaling, stencils og tryk
- Eksperimentere med collage, gelli prints og mixed media
- Lave sjove og farverige skilte med posca-tuscher
Der er masser af forskelligt materiale til rådighed, og vi har alt, hvad du skal bruge af symaskiner, pensler, stof, badges, posca-tuscher og meget mere.
Slip fantasien løs og skab noget helt unikt.
Uanset om du er nybegynder eller erfaren, er du velkommen. Det vigtigste er, at vi har det sjovt og prøver en masse nye teknikker.
Målgruppe: Afsluttet 4.- 7. klasse
Tid: Uge 27, mandag-torsdag kl. 10.00-14.30
Sted: Gården i Nærum, Biblioteksalléen 2, 2850 Nærum
Max: 20 deltagere
Arrangør: Ung i Rudersdal
Pris: 600 kr.
Husk madpakke og noget at drikke.
Senest opdateret 05.05.2025 10:59 af AMI