Tilmelding skal ske direkte hos arrangøren

Tennis Sommerlejr - uge 27, 28 og 32 - Vedbæk Tennisklub
TILMELDING DIREKTE HOS ARRANGØREN.
Info
#2.032
Aldersgruppe
1. kl.-9. kl.
Placering

Vedbæk Tennisklub
placeholder placeholder
Gøngehusvej 25 B
2950 Vedbæk

Tennis Sommerlejr for børn og unge - Vedbæk Tennisklub

 

Tilmelding skal ske direkte til arrangøren.

 

Kunne du tænke dig at deltage i Vedbæk Tennisklubs sommerlejre i år?

 

Vedbæk Tennisklub tilbyder i år tre træningslejre i henholdsvis den første uge, den anden og den sidste uge af skolernes sommerferie dvs. uge 27, 28 og uge 32. Målet for vores træningslejre er at introducere til - og udvikle børns tennisspil samt give en masse gode oplevelser med kammerater i frisk luft. Vi skal spille en masse tennis i kombination med leg, konkurrencer og andre udendørsaktiviteter. 

 

Sommerlejrene er for børn i alle aldre. Blot der er lyst til at svinge ketsjeren og nyde det gode samvær i skønne omgivelser. Der vil være teknisk tennistræning, fysisk træning, single/double træning, pointspil og ikke mindst sociale tennisøvelser på programmet i hele ugen. Aktiviteterne foregår hver dag, mandag til fredag, fra kl. 10-14. Udover tennistræning er der også andre fysiske aktiviteter, f.eks. stafet på stranden, rundbold og fodbold.

 

Fredag er ”Finaledag” med konkurrencer. Her inddeles spillerne i hold, som skal dyste mod hinanden i forskellige discipliner. Vi har altid en fantastisk atmosfære på anlægget, og man er velkommen til at kigge forbi og nyde stemningen, børnenes humør og vores dejlige anlæg. Vi øver og dyster med en masse sjove pointspil som f.eks. doubleudfordring, bortennisdouble, rundt om nettet mv. På finaledagen kåres ugen fairplayspiller, fighter, tennisspiller og ikke mindst – bedste ven og veninde.

 

Klubben tilbyder mulighed for at supplere sommerlejr-deltagelse med børnepasning fra kl. 9-10 og igen fra kl. 14-15. Dette koster 100 kr. ekstra og skal tilkøbes som særskilt produkt, når du betaler for sommerlejren.

  

Målgruppe: Afsluttet 1.-9. klasse 

Tid: Uge 27, 28 og 32, mandag-fredag kl. 10.00-14.00 

Sted: Vedbæk Tennisklub, Gøngehusvej 25, 2950 Vedbæk 

Max: 75 deltagere pr. uge 

Arrangør: Vedbæk Tennisklub 

Pris: 1.100 kr. 

Tilmelding: Se mere og tilmeld dig her: Vedbæk Tennis sommerlejr

 

Vigtig information:

  • Børn skal selv medbringe ketsjer, frokost og drikkedunk med vand hver dag
  • Klubben serverer et stykke frugt eller to
  • Påklædning: Praktisk træningstøj og tennis/gummisko
  • Barnet skal være medlem i Vedbæk Tennisklub for at deltage
  • Ikke-medlemmer skal altså meldes ind i klubben for at kunne deltage

Vi glæder os til at se dig til den bedste Tennis Sommerlejr i Rudersdal Kommune.

 

 


Apricore logo