Er du vild med at klatre? Så er denne tur noget for dig! Vi skal besøge Bornholm, som er det fedeste sted at klatre. Her skal vi klatre på klipper, rappelle over en sø og også klatre i træer. Der vil være uddannede klatreinstruktører, som står for sikkerheden, så du er er gode hænder.
Hvad kan du forvente:
Klippeklatring
Rapelling over Opalsøen
Træklatring
Bisonsafari med lokal guide
Besøg på oplevelsescenteret NaturBornholm
Bornholm har en helt særlig natur. Med dygtige klatreinstruktører skal vi klatre på klipper og prøve en svævebane over Opalsøen. En dygtig guide tager os med på en tur ud i den meget specielle lokale natur, hvor du blandt andet vil møde en forstenet vandmand. Hammershus på nordspidsen af Bornholm er en fantastisk oplevelse i sig selv. Her bliver vi udstyret med svær og dragter, så vi kan kæmpe i de historiske kampe mellem bornholmere og svenskere. Det er historiefortælling på en anderledes og sjov måde. Vi skal også besøge Rokkestenen og se, om vi kan rokke stenen i fællesskab, og endelig skal vi besøge oplevelsescenteret NaturBornholm, der gør naturvidenskaben underholdende.
Vi kører i minibus, så der er begrænsning på deltagerantal, og vi overnatter på ungdomsskolen i Klemensker.
Deltagerbetalingen dækker transport, overnatning og forplejning samt udgifter i forbindelse med diverse aktiviteter på øen.
Undervisere:
Underviseren og tovholderen på denne tur, hedder Mikkel Østergaard Harder. Han er uddannet træklatreinstruktør og naturvejleder. Derudover samarbejder vi med Bornholms Outdoorcenter, der har mange års erfaring med klippeklatring.
Senest opdateret 22.05.2023 08:49 af LERL