Er du vild med vand, og vil du gerne lære at holde hovedet koldt i vanskelige situationer, så meld dig til Junior Livredder. Junior Livredder giver dig et indblik i, hvad det vil sige at være livredder i en svømmehal, og du vil prøve kræfter med mange af de øvelser, som det kræver.
Du får et diplom, når du har gennemført undervisningen.
Du vil lære dette:
- Basal førstehjælp til børn og voksne
- Undsætning af nødstedt i vand (bjærgning)
- Førstehjælp i vand
- Undsætning af nødstedt på bunden (dykning samt teknikker)
- Hvordan alarmerer man 112?
Undervisningsplan:
Mandage fra uge 43 til uge 51, kl. 15.30-17.00, inkl. omlædning (undervisning fra kl. 15.45-16.30).
1 x teori, 4 x træning i vand, 1 x livredderprøve og afslutning.
Kursets faglige indhold
Formøvelse:
Udspring efterfulgt af 200 m svømning.
Undervisningen starter fra bassinkant eller startspringsskammel.
De første 50 m skal svømmes med overblik og hovedet over vand. Maksimaltid på første 50 m er 1 minut og 30 sekunder.
Redning af bevidstløs:
Udspring, skrådyk, opsamling, dyk fra vandtrædning, opsamling, 25 m bjærgning, ophaling, hjerte-lunge-redning.
Prøvetageren befinder sig ved bassinkant. En bjærgedukke er placeret i bassinets dybeste del, 10 m fra livredderen. Et medie er klar i vandoverfladen. Livredderen springer i vandet og udfører skrådyk mod bjærgedukken. Dukken opsamles og slippes. Fra vandtrædning dykkes efter dukken igen. Efter opsamling slippes dukken igen, og mediet bjærges 25 m.
Mundtlig eksamination:
Prøvetageren gennemgår procedurer for alarmering af livreddere i anlægget, placering af anlæggets genoplivningsudstyr og telefon til ekstern alarmering. Prøvetageren diskuterer relevante foranstaltninger, som kan forebygge ulykker i forbindelse med undervisning.
Senest opdateret 04.06.2025 14:56 af AMI