Er du nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i en butik? Vil du lære nye ting, få erfaring og måske finde vejen til dit første fritidsjob? Så er Coop Crew noget for dig!
🛒 Hvad er Coop Crew?
Et spændende træningsforløb over 6 gange á 4 timer i SuperBrugsen Trørød. Her bliver du klædt på til at tage et fritidsjob – i butik eller et andet sted. Træningsforløbet foregår i skoletiden, så du bliver fritaget for undervisning de 5 gange du er i praktik i butikken. Du lærer både om arbejdet i butikken og om, hvad det vil sige at have et job. Forløbet slutter af med vejledning i jobsøgning og cv skrivning.
👩🏫 Hvem står bag?
Det er SuperBrugsen Trørød, der står for undervisningen. Samtidig deltager en medarbejder fra Ung i Rudersdal som støtte.
Intro for hele familien
Før forløbet starter, inviteres du og dine forældre til et hyggeligt introarrangement hos Ung i Rudersdal. Her møder I både personalet og butikschefen – så det hele føles mere trygt.
Du lærer blandt andet at:
- Trimning og opfyldning af varer
- Forstå og bruge fagsprog fra detailverdenen
- Samarbejde med kolleger og tage ansvar
- Løse praktiske opgaver – både alene og i fællesskab
Fællesskab og støtte
Du er ikke alene! I Coop Crew er du en del af et hold, hvor I hjælper hinanden og lærer sammen. Det handler ikke kun om job – men også om venskab, tryghed og personlig udvikling.
Der er plads til alle
Coop Crew er særligt godt for dig, der måske:
- Har lidt svært ved skolen
- Har en diagnose
- Bare har brug for lidt ekstra støtte
Du får:
- Praktisk erfaring fra en rigtig butik
- Nye venner og netværk
- Styrket selvtillid og motivation
- Hjælp til at søge et fritidsjob efter forløbet
- Rollemodeller, der tror på dig!
Krav:
Du skal have dansk CPR-nummer
Du skal kunne tale og forstå dansk
Du skal være fysisk klar til at arbejde i butik
Du er mellem 14 og 18 år.
Vil du med?
Har du lyst til at deltage i Coop Crew, så kan du tilmelde dig ovenfor.
Senest opdateret 03.12.2025 22:39 af RAJE
