Koncertaften for 7. og 8. klasser
Kom til koncertaften på spillestedet MantziusLive i Birkerød fredag den 15. november og oplev et brag af et sceneshow, hvor lokale unge optræder med deres musik. Det lokale band er "Oscar Sørensen og Noah Press feat. Max Wind".
Ud over DJ og de lokale kunstnere, kan vi også præsentere et stort hovednavn, som er en kendt kunstner, I med garanti kender, og som forstår at levere en fest på scenen.
Aftenens program:
Indgang: kl. 20:00-21:00 (indgangen lukker kl. 21:00)
Sceneshow: kl. 20:00-22:30 (DJ fra kl. 20:00-21:00, "Oscar Sørensen og Noah Press feat. Max Wind" og det hemmelige hovednavn mellem kl. 21:00-22:30)
Udgang: kl. 22:30-23:00
Under koncertaftenen vil der være adgang til bar og foyér med lounge område. Man kan i løbet af aftenen købe lækre alkoholfrie drinks og snacks i baren. Koncerten er naturligvis røg- og alkoholfri.
Den 22. oktober bliver der sendt en besked ud på Aula og til privatskolerne, hvor hovednavnet bliver afsløret. Den 24. oktober kl. 18:00 åbner tilmeldingen her på siden. Vi sidder klar ved telefonen, når tilmeldingen åbner.
OBS! Koncerten er kun for unge i 7. og 8. klasse, som enten bor eller går i skole i Rudersdal Kommune.
Hvis man oplever udfordringer med tilmeldingen, kan man kontakte Ung i Rudersdal for hjælp.
Når man har tilmeldt sig koncerten, får forældre og elever tilsendt vigtig information med detaljer om koncertaftenen, som bør læses grundigt.
Vi har ikke mulighed for at offentliggøre hovednavnet før den 22. oktober, da koncerten ikke er offentligt tilgængelig. Koncerten er et
Ung i Rudersdal-arrangement for en specifik målgruppe.
Find vej til MantziusLive
MantziusLive er en del af Kulturcenter Mantzius på Johan Mantzius Vej 7A. MantziusLives officielle indgang tilgås fra haven (via Johan Mantzius Vej overfor Birkerød Kirke).
MantziusLive ligger 3 minutters gang fra Birkerød Station, hvor S-togets linje A samt flere buslinjer, herunder 500S, kører.
Senest opdateret 18.11.2024 08:35 af LERL