Tæv din teenager…….i badminton!
Vi stiller sportshallen og cafeen på Gården i Nærum til rådighed, hver tirsdag kl. 17-19, til badminton og bordtennis for familier, der kunne tænke sig at være sammen i en anderledes hyggelig og uformel ramme.
Konceptet:
I kommer som familie, spiller badminton og/eller bordtennis. Om det er mor, far, bedstemor eller onkel der kommer er lige godt. Det eneste krav er blot, at man har en ung med, som man har en familierelation til. Små søskende er også velkomne.
Hvorfor? Vi vil gerne understøtte familiers mulighed for samvær og nærvær med deres børn i en aktiv og uformel ramme. Måske er det også her, at man får de gode snakke med sin teenager, man som forælder går og savner lidt.
Mad:
Man er velkommen til at tage sin egen mad med og varme det i vores lille te-køkken hvor man også kan låne service. I cafeen er der derudover mulighed for at spille brætspil og bare hygge før eller efter kampen. Der er en vandmaskine i cafeen som er til fri afbenyttelse. Tag gerne selv vandflaske med.
Badminton:
Man kan tilmelde sin familie ved at booke bane og tidspunkt på følgende link:
https://rudestudios.halbooking.dk/newlook/default.asp?f=skiftprefix
Se vejledning nederst på siden.
Man kan booke fra uge til uge. Man kan booke så længe der er ledige pladser.
Badminton tid 1 kl. 17-18 (første hold sætter selv banen op)
Badminton tid 2 kl. 18-19 (sidste hold piller banen ned)
Bordtennisbordene er til fri afbenyttelse og kræver ikke booking.
Der kan bookes baner i følgende to perioder:
2024
Tirsdage i uge 43,44,45,46,47,48
2025
Tirsdage i uge 2,3,4,5,6, (minus uge 7), 8,9.
- Tryk på linket: https://rudestudios.halbooking.dk/newlook/default.asp?f=skiftprefix
- Klik på opret ny bruger
- Indtast dine oplysninger. Sæt flueben under Tilmelding til Tæv Din Teenager i kolonne nr. 2.
- Når du er logget ind trykker du på bookinger i venstre side.
- Tryk på gå til baneoversigt
- Vælg ”Hallen i Nærum” i Drop Down menuen øverst
- Book din ønskede tid
Adressen er: Biblioteksalléen 2, 2850 Nærum.
Senest opdateret 18.06.2024 18:23 af LERL