Er du typen, der elsker at arbejde med LEGO Mindstorm eller at designe programmer i Scratch? Måske er du helt ny i at skrive koder og har lyst til at se, om det er noget for dig? Hvis ja, så skal du tilmelde dig robotter og teknologi.
På holdet bruger vi robotsystemer såsom FABLE og Mikro:bit til at bygge robotter. Derefter programmerer vi dem til at løse forskellige opgaver.
Vi kommer også til at arbejde med en række digitale teknologier, f.eks. 3D printere og laserskærere, og du vil få mulighed for at lære en masse om, hvordan du designer og fremstiller alt, hvad du kan forestille dig, på de forskellige maskiner i vores nye makerspace ”SKAB1”.
Du behøver ikke at vide noget særligt om programmering eller teknologi på forhånd for at være med på holdet. Det eneste, som du behøver, er et device (fx en PC eller Macbook), din kreativitet og nysgerrighed på at lære mere!
Senest opdateret 28.08.2024 13:03 af LERL